Social- og sundhedsassistent til Blå Kors Minibo
Så er du måske vores nye kollega.Vi søger en social- og sundhedsassistent til Blå Kors Minibo i Hobro, som er en del af Blå Kors Hjemmet i Hobro. Du har erfaring med at arbejde med mennesker i socialt udsatte positioner og trives i et miljø, hvor relationer og faglighed går hånd i hånd.Lidt om digDu er ikke bange for at tage ansvar og selvstændige beslutninger inden for vores fælles faglige og værdimæssige ramme.
Du formår at prioritere opgaver, samtidig med at du danner bæredygtige samarbejdsrelationer og fører meningsfulde samtaler med mennesker – også når de har det svært.I dit arbejde værdsætter du løbende feedback, god faglig drøftelse og refleksioner over etiske dilemmaer.
Du ser nemt muligheder for fornyelse og udvikling i det faglige arbejde og har evnen til at analysere, hvad der virker godt, og hvad der skal dyrkes noget mere. Du sætter en ære i at levere skriftligt arbejde af høj kvalitet, arbejder struktureret med dokumentation og har skarpe IT-færdigheder.
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har erfaring med arbejde inden for psykiatri, misbrug, hjemløshed eller andre felter inden for socialområdet.Du er indstillet på at arbejde selvstændigt med det sundhedsfaglige på et socialpædagogisk botilbud, hvor der lægges stor vægt på den socialpædagogiske og diakonale faglighed og tilgang.Hvem er vi?Blå Kors Minibo er et socialpædagogisk botilbud med rusfrie rammer og fleksible pladser jf.
servicelovens §107, §108 og §110 med otte døgnpladser.Vi er en afdeling under Blå Kors Hjemmet og ligger i hjertet af Hobro, tæt på gågaden og ned til vandet.Vores målgruppe er mennesker, der som regel har et misbrug og/eller psykiatriske indlæggelser m.m. bag sig eller er i aktiv proces med at skabe en forandring henimod et liv uden misbrug.
Målgruppen har ofte behov for tæt opfølgning, omsorg og mindre, rolige og stabile rammer. Vores kerneopgave er at skabe rammer og muligheder for, at borgerne kan udvikle sig og få et meningsfyldt liv. Dette gør vi blandt andet ved at tilbyde en inddragende og struktureret hverdag med fokus på LA2, FIT, MI, udredning, struktureret arbejde med graduerede mål og delmål, samtaler og socialt samvær.Vi støtter hinanden og er ikke bange for at træde til, hvis en kollega har brug for en hjælpende hånd.Vi ser det tværfaglige samarbejde som grundlaget for høj faglighed.Vi nyder at blive klogere – menneskeligt og fagligt – gennem temadage, kurser og supervision.Vi elsker at afprøve nye ting og gøre tingene på en anden måde, men ser også værdien i traditionen og strukturen.Vi elsker at grine sammen.Vi er en arbejdsplads, hvor både personale og borgere møder hinanden i øjenhøjde, og hvor vi lægger vægt på god etik, værdier og refleksion.Blå Kors Minibo og Blå Kors Hjemmet er en diakonal institution, hvor det kristne livs- og menneskesyn er bærende i hverdagen.
Du skal kunne se dig selv i dette værdigrundlag og forholde dig til det i din ansøgning.ArbejdsopgaverSom kollega hos os vil du:Indgå i tværfagligt samarbejde med pædagoger, diakoner, pedel m.fl. Være kontaktperson for 2-3 borgere sammen med en kollega.Borgerne på Minibo har to kontaktpersoner tilknyttet.Have ansvar for ajourføring og koordinering af de 12 sundhedsfaglige problemområder hos op til otte borgere.Have ansvar for dosering, bestilling og administration af medicin for op til otte borgere.Udarbejde og følge op på opholdsplaner i samarbejde med koordinator og dine borgere.Udarbejde og følge op på trivselsplaner, læringsplaner og tryghedsplaner jf.
LA2 (Low Arousel 2) i samarbejde med koordinator og dine borgere.Holde jævnlige trivsels- og motivationssamtaler med dine borgere, jf. FIT (Feedback Informed Treatment) og MI (Motivational Interviewing).Holde kontakt til borgernes hjemkommune ift.
opholdet og opholdsplaner, statusmøder m.m.Skabe rammer og muligheder for, at vores borgere udvikler sig og får et meningsfyldt liv ud fra en kognitiv og recovery-orienteret tilgang samt gennem motiverende samtaler.Deltage i det praktiske arbejde i hverdagen som madlavning, indkøb, rengøring m.m. AnsættelseJobbet er på 30-32 timer om ugen.
Du vil have varierende arbejdstider med vagter både dag, aften og weekender samt tilkaldevagt hjemmefra om natten og i weekenden. Vagter, hvor du er alene på arbejde, med mulighed for at tilkalde en rådighedsvagt ved behov.Ansættelsen er pr. 1. maj 2026 eller hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Morten Kilsholm på 30 45 66 04 eller koordinator Henriette Haugaard på 24 85 78 41.Ansøgningsfristen er den 20. marts 2026 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler fredag den 27.
marts 2026.Send din ansøgning og dit CV via linket her. Ansøg Del i dit netværk Frist: By: Hobro Stillingstype: Deltid Logo: Blå Kors Danmark Aarhusvej 7 7120 Vejle Ø +45 86811500 CVR 60786615 bkd@blaakors.dk Powered by Emply