Technical Writer – skab overblik og kvalitet i vores dokumentation - Videbæk

apartmentPBN A/S placeVidebæk calendar_month 

Har du sans for struktur og blik for detaljen? Og har du lyst til at være den, der sikrer, at vores dokumentation er i topklasse – hver gang? Hos PBN A/S søger vi en Technical Writer, der vil spille en central rolle i vores projekter og være med til at styrke dokumentationen bag vores specialmaskiner.

Om PBN

PBN A/S udvikler og bygger specialmaskiner og værktøjer til blandt andet vindindustrien. Vi er en mindre, specialiseret virksomhed med base i Videbæk og kunder i både Danmark og udlandet. Vi er kendt for vores evne til at finde løsninger, hvor andre må give op – og vores medarbejdere er nøglen til den kvalitet og fleksibilitet, vi leverer.

Om jobbet

Som Technical Writer hos os bliver du en vigtig del af projektforløbene – fra udvikling og opbygning til overlevering. Du arbejder tæt sammen med både konstruktører, programmører og projektledere for at sikre, at den tekniske dokumentation er på plads og lever op til gældende krav og standarder.

Du vil både arbejde med nye, komplekse udviklingsprojekter og med løbende tilpasninger og videreudvikling af eksisterende løsninger. Og så vil du være med til at opbygge og vedligeholde vores dokumentationsstruktur – og meget gerne forbedre den.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Udarbejdelse af teknisk dokumentation og manualer på både dansk og engelsk
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af interne skabeloner og dokumentationsstandarder
  • Koordinering af oversættelser og bestilling af labels og mærkning
  • Sikring af, at dokumentationen følger gældende lovgivning, bl.a. maskindirektivet
  • Udarbejdelse af risikovurderinger og reservedelslister
  • Revisionsstyring og opdatering af eksisterende dokumentation

Om dig

Vi forestiller os, at du har teknisk forståelse og arbejder struktureret og selvstændigt. Du trives i en hverdag med forskellige typer opgaver og tager ansvar for dit område. Du er også god til at samarbejde – og ikke bange for at spørge ind, når noget skal afklares.

Vi ser gerne, at du:

  • Har erfaring med teknisk dokumentation
  • Er fortrolig med at læse tekniske tegninger og forstå komplekse maskiner
  • Kan kommunikere flydende på både dansk og engelsk
  • Har kendskab til maskindirektivet og relevante dokumentationskrav
  • Har erfaring med eller interesse for standardisering og kvalitetssikring
  • Erfaring med at arbejde i SafeXpert er et plus, men ikke et krav
Vi tilbyder
  • Et spændende og alsidigt job i en virksomhed i vækst
  • Et tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer
  • En fast stilling med mulighed for faglig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer, inkl. fritvalgskonto, pension og sundhedsforsikring
  • En arbejdsplads med uformel tone og stor fleksibilitet

Lyder det som noget for dig?

Send en kort ansøgning og dit CV til jsr@pbn-as.dk hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!

local_fire_departmentHaster

Technical Designer

placeVidebæk
Brænder du for at være en del af en succesfuld virksomhed, hvor ambitioner, teamspirit og sammenhold har gjort os til en af verdens førende virksomheder på vores felt? Du vil komme til at indgå i forskellige projektteams, men vil også blive...
placeVidebæk
Forandringsledelse, Continuous Improvements (CI) og LEAN er nøgleordene for denne stilling. Din opgave bliver at udvikle, implementere og forankre koncepter og værktøjer i produktionen, der sikrer de bedste rammer for vores Line Centric Organisation...
placeVidebæk
Har du sans for fejlfinding på mekanisk- og automationsudstyr, og vil du have indsigt i en masse forskellige maskiner? Sammen med dine kollegaer drifter du fabrikken 24/7/365 og løser mange slags tekniske udfordringer. Det inkluderer, at du...